KFUM og KFUK i Vorbasse inviterer til Familieaften i Sognehuset

Vi begynder med aftensmad og spiser og hygger os i en lille time.
Derefter har vi en fælles opstart med en børnesang og bøn, inden børnene går i et andet lokale og leger og bliver underholdt.
De voksne for et bibel oplæg ag Gudmund R. Pedersen over emnet:

"Lad os tale om det"
 "Alting begyndte med at Gud talte". Sådan indledes Johannesevangeliet i Den Nye Aftale. På samme måde begynder utrolig meget godt, når vi mennesker taler med hinanden og deler ord og tanker.
Kristendommen lever hele tiden én højst to generationer fra sin udslettelse. Hvis ikke den konstant fortælles videre og således overleveres fra generation til generation dør den ud, som et sprog, der ikke længere bliver talt, gør det. Det er vores åndelige arvemateriale, hvor nedarvningen går fra mund til mund.
Så lad os tale om det!

Alle er velkommen