Gadejorden og bymændene
Midt i byen var der i gamle dage en stor åben plads. Det var gadejorden, som alle bønderne, bymændene, i byen ejede i fællesskab. Der mødtes alle byens veje, og der blev det store Vorbasse Marked holdt indtil 1930.
Da blev markedet flyttet til en anden markedsplads i nærheden.
Omkring år 1900 begyndte Vorbasse at få vokseværk. Der blev udstykket mange grunde og opført mange nye huse. Det betød, at der kom mange nye grundejere, som også blev gadejordsejere.
Til sidst blev der så mange, at den gamle bymandssammenslutning, der var meget løs i sin organisation, i 1922 blev afløst af en egentlig forening, Vorbasse Grundejerforening.
Gadejorden omfattede både den grund, som Æ Gåedhus ligger på, og gadedammen, som én af datidens førende gøglere, professor Labri, gjorde landskendt under navnet Vorbasse Krigshavn.
På et tidspunkt er det lykkedes bonden på byens største gård, Vorbassegård, at få ejendomsretten til Gåedhusgrunden. Det er muligvis sket ved mageskifte med bymændene.
Huset
Der er desværre ingen, der kan fortælle noget om Æ Gåedhus` oprindelse. Ifølge overleveringen blev det oprindeligt opført i Veerst ca. 20 km fra Vorbasse. Det er sandsynligvis sket i begyndelsen af 1800-tallet. Senere er det så blevet flyttet til Vorbasse.
I 1886 bragte Kolding Folkeblad en annonce, som bekendtgjorde, at der i Veerst var et bindingsværkhus til salg. Huset var velegnet til genopførelse et andet sted, stod der i annoncen. Den kan meget vel have handlet om Æ Gåedhus. Tidsmæssigt passer det fint.
Overleveringen fortæller, at en mand fra Vorbasse, Niels Mathiasen (Birkelund), som stammede fra Veerst, købte huset og bar det stump for stump på sin ryg til Vorbasse. Historien skal nok ikke tages helt for pålydende, men at Niels Birkelund har haft noget med flytningen at gøre er højst sandsynligt. Meget tyder nemlig på, at den første, der kom til at bo i huset i Vorbasse, var hans svigermor.\n\rDet var imidlertid bonden på Vorbassegård, der ejede huset, og i 1899 solgte han det til enken Ane Andersen. Hun ernærede sig som væver og var kendt for at være meget dygtig til at væve fine og indviklede mønstre.
An` Væver havde ikke brug for hele huset, så en del af det var lejet ud til en familie. Der var altså to lejligheder i huset, og på trods af, at huset kun er 69 kvadratmeter stort, har der altid boet to familier i det. På et tidspunkt boede der fem voksne og 7 børn i huset!
Æ Gåedhus har gennem årene haft mange forskellige ejere. De fleste af dem har brugt huset til udlejning.
I 1978 blev huset købt af Vorbasse Grundejerforening, som har indrettet det til Kontor og mødelokale for sine aktiviteter, hovedsageligt i forbindelse med markedet.
Haven
I 1997 bad Grundejerforeningen landskabsarkitekt Leif Andersen om at udarbejde en plan for et nyt haveanlæg ved huset. Dette anlæg stod færdigt i 1998. I forbindelse med planlægningen af det nye haveanlæg havde Grundejerforeningen bedt lokale billedhuggere om at udføre nogle kunstværker, der kunne indgå i det nye anlæg. De sten, der således kom til at pryde anlægget, er udført af Henning Overgård Pedersen, Lars Okholm og Kristian Schmidt. Metalrelieffet på husets vestgavl er udført af Jens Erik Skourup, Vorbasse.
Stenen med indskriften 1935 stod oprindeligt på pladsen over for Krigshavnen. Den blev rejst i 1935 til minde om nogle store vejreguleringer, der netop havde fundet sted i byen.
Tekst: Sven Tygesen, Foto: Jeppe Donslund
Bag æ 'gaaedhus' hist i flækken,
der sidder tavse mænd.
Hvad nummer mon i rækken,
de stedes skal stå hen.
Det vides ej så nøje,
men det man faktisk ved:
De sad engang på høje
På Rankenbjerg Tingsted.
I deres ansigtsfolder
der spores visdomsord,
ogtingets ældste - older-
sad med det sidste ord.
Og røvere, banditter,
og godtfolk udenom,
de måtte bare sidde
og høre deres dom.
For disse folk på tinget,
af hedeslægtens spor,
hår timeglasset ringet
og lagt i fædres jord.
Men det der kan forene
er træk fra vindens sus,
på disse tavse stene,
der hegner smukt 'Æ hus'.
Niels Arne Johansen / 2003