Afslutning af renoveringsarbejde ved gadekæret og Æ Gåedhus

Vorbasse Grundejerforening har afluttet flere store renoveringsprojekter, der er udført i 2020-21.
Gadekæret har fået en ny bro og nyt elsystem til parklamperne. Det er firmaerne Vorbasse Tømrer & Snedker og Elhjørnet i Egtved, der har stået for de to opgaver.
På Søndergade 1 har grundejerforeningens domicil, Æ Gåedhus, fået nyt murværk og bindingsværk og nyt stråtag.  Murværket og bindingsværket er skiftet af HH Tømrer og Bindingsævrk Aps, som hører hjemme i Haarby på Fyn. Firmaet er kendt for at renovere og bevare gamle bygninger i Danmark. Stråtaget er skiftet af Hedens Tækkemænd fra Varde, som arbejder meget i sommerhusområder langs vestkysten.

Projekterne er støttet af Ole Kirks Fond og LAG Vejen-Billund. I alt er der renoveret for godt og vel ½ million kroner, hvilket svarer til det grundejerforeningen har modtaget i støtte.
 
Afslutningen på arbejderne blev fejret med Åben Have ved Æ Gåedhus lørdag eftermiddag.