Bankospil i Vorbasse Fritidscenter - Vorbasse Bakker OP!

Til fordel for skolens Danmarks Indsamlingen er der bankospil lørdag den 19. januar kl. 13.30. Det er Kultur og Event, der står for bankospillet med Vorbasse Erhvervsforening og Vorbasse Grundejerforening som hovedsponsor.er Der spilles 30 omgange med pengepræmier på 1. og 2. omgang med 100 kr. og 3. omgang med 200 kr. og sidegevinster. På kontrolnummeret er der to hovedgevinster med rejsegavekort til Bravo Tours på hver 2.500 kr.
Der kan købes forskellige skrabespil og lotterier med fine præmier. Landsbybageren er storsponsor.
Kaffe og kage kan købes.
1 plade koster 20 kr. og 6 plader koster 100 kr.  - Opråber er Svend Erik Schmidt.
Kultur og Event opfordrer Vorbasse til at bakke op, så 7. klasserne kan nå  målet med 100.000 kr. til Danmarks Indsamlingen den 2. februar.