Bliv testet i weekenden eller på fredag

Den mobile teststation kommer til Grindsted og Billund i weekenden
I uge 9 og 10 kommer den mobile teststation igen til Billund Kommune på alle hverdage. Stationen vil som noget nyt også være her i weekenden.

I uge 9 & 10 vil man fortsat kunne besøg den mobile teststation i Billund Kommune for at få en kviktest for COVID-19. Som noget nyt vil teststationen også komme på besøg i de kommende weekender.
Lørdag den 27. februar vil teststationen være i Magion i Grindsted fra klokken 09-19. Søndag den 28. februar holder teststationen i Billund Idrætscenter fra klokken 09-19.
Tiderne for næste weekend bliver senere opdateret på billund.dk/kviktest.

Tider på hverdage
Teststationen vil i lighed med de sidste uger også komme rundt i Billund Kommune på alle hverdage i uge 9 & 10. Nye tilrettede tider kan ses herunder.
I den mobile teststation kan borgerne gratis og uden tidsbestilling eller henvisning fra læge blive testet for COVID-19. Man skal blot møde op ved teststationen i det åbne tidsrum for at blive testet, og svaret får man inden for 15 minutter.
Sundhedsmyndighederne opfordrer til, at man bliver testet hver uge, hvis man går på arbejde, hvor man møder ind fysisk.

Den mobile teststation vil holde følgende steder i både uge 9 og 10:
Mandag 11.30-12.30 og 13.00-19.00: Magion, Tinghusgade 15, Grindsted.
Tirsdag 13.00-19.00: Billund Idrætscenter, Kærvej 501, Billund.
Onsdag 12.30-19.00: Magion, Tinghusgade 15, Grindsted.
Torsdag 10.30-17.30: Sdr. Omme Idrætscenter, Stadion Alle 16, Sdr. Omme.
Torsdag 18.00-19.00: Viadukthallen, Blåhøjvej 10, Filskov.
Fredag 08.30-13.30: Vorbasse Fritidscenter, Drivvejen 1, Vorbasse.
Fredag: 14.00-18.00: Hejnsvig Hallen, Bakkevej 9, Hejnsvig.

Fakta om kviktesten:                                                                                                                                          
•    Testen gennemføres via podning i næse.
•    Kviktesten kan ikke bruges som dokumentation ved udrejse af Danmark, og det er ikke muligt at få skriftlig dokumentation på testen.
•    Et negativt testresultat kan ikke udelukke, at man alligevel er smittet med COVID-19. Hvis man skal mødes med nogen, der er særligt sårbar overfor COVID-19, bør man overveje at tage en almindelig test (PCR-test).
•    Hvis man har en aftale på sygehuset eller hos sin læge og skal have foretaget en test inden da, kan man IKKE bruge hurtigtesten. Det samme gælder, hvis man er nær kontakt til en smittet, eller hvis man har symptomer. Man skal da i stedet booke tid på et PCR-testcenter via coronaprover.dk.