Borger Idekasse - Billund kommune

Et nyt initiativ fra Billund Kommune skal fremover hjælpe borgernes egne ideer til natur- og parkprojekter godt i gang og sikre flere og bedre faciliteter med lokalt ejerskab og engagement.  Borger Idékassen bliver omdrejningspunktet for borgernes egne forslag til gode oplevelser i naturen, f.eks. i form af borde/bænke, shelters, legeredskaber, naturfitness, træplantning og lignende mindre projekter med lokal forankring. Grundtanken er, at kommunen hjælper borgernes egne ideer godt på vej, dels med økonomisk støtte og dels med hjælp til alt det formelle og praktiske i forhold til myndighederne.
Borger Idékassen lanceres ved to infomøder, tirsdag den 7. februar hos De Grønne Pigespejdere, Enghuset, Sydtoften 30 i Grindsted samt onsdag den 8. februar hos FDF Billund, Kærhuset, Kærhusvej 4 i Billund – begge dage kl. 17-19.
Her vil kommunens hold fra Natur og Friluftsliv fortælle meget mere om de nye muligheder, og der bliver rig mulighed for at få svar på alle spørgsmål. Der er selvfølgelig også tænkt på de travle børnefamilier, for der bliver sørget for både aftensmad og aktiviteter for børnene, mens de voksne fordyber sig i Borger Idékassen.

Mere information om Borger Idékassen og informationsmøder på efterfølgende faktaark

For yderligere kommentarer og uddybning, kontakt:
Projektleder Lea Kromann-Gallop, Teknik og Miljø, Billund Kommune, direkte telefon 79 72 70 54
Formand Per Nyhus, Teknik og Miljøudvalget, Billund Kommune, mobil 20 49 03 59