Efterårsmanøvre for rekrutterne

Et kompagni værnepligtige fra Varde Kaserne er på en 4 dages udholdenhedstur i Vorbasse og omegn. Det er deres sidste øvelse som rekrutter. Øvelsen startede mandag morgen og varer til en gang på torsdag. Øvelsen skal træne rekrutternes personlige robusthed og samarbejde i civilterræn. Senere på dagen skal de erobre en fisk og tilberede den, så de kan få et måltid mad. Søvn og mad er en mangelvare på denne øvelse. Der er i dag tirsdag besøg på skolen hos udskolingseleverne og efterfølgende kan man prøve sig selv af i en fysisk gang træning med vejledning fra en af lederne af øvelsen. Den fysiske træning foregår i VFC tirsdag og onsdag fra 15.15 – 17.15 begge dage. Alle er velkommen til at komme og deltage.