Ernst Thomsen bød velkommen til forårsfest i Sognehuset.
Hejnsvig – Vorbasse soldatervennekreds & Høreforeningen havde i anledning af befrielsesdagen fået  Sven Tygesen til at fortælle om besættelsestiden. Sven fortæller, at 9. april gjorde et voldsomt indtryk på ham. Han var 8 år, oplevede dagen fyldt med spænding og forstod slet ikke de voksnes bekymringer.
Sven husker, at alsangen startede allerede den først krigssommer. Forsamlingshuset blev fyldt med deltagere i alsangen og to sange var den gang nye for Sven. Det var Bladet i bogen sig vender og Kongernes Konge.
Rationeringen blev snart en del af hverdagen. Benzin kunne kun læger og chauffører til Lillebiler få. Tøj, brænde, kaffe, gryn, sukker og meget mere kom på rationeringsmærker. Rationeringer gik hårdest ud over folk, der boede i byerne. På landet kunne man bedre klare sig. Man slagtede som man plejede at gøre.  Stod sig godt med mejeribestyreren, så der var lidt smør at få uden om ”systemet”.  For at spare på brændet,  fik høkassen en renæssance.
En landmands kone kunne bruge en hel dag på at riste rugkerne ganske langsomt, så de kunne bruges som erstatningskaffe. Det værste var dog, når der skulle laves sæbe i gruekedlen. Fedt blev kogt i vand og det stank så forfærdeligt. Til sidst blev der tilsat sæbesten og dagen efter var det en fast masse, som i brug skummede fint.
I 1944 skiftede Sven skole og fik nu 8 km at cykle.  Han kom forbi 3 købmænd, som han kunne gå ind til i håb om at kunne købe cigaretter til hans far. Det lykkes af og til at købe cigaretter. De fleste fik faderen, men Sven lavede også sin egen lillenebengesjæft.
Vorbasse klarede sig rimeligt gennem krigsårene. Der var masser af arbejde, specielt i mosen med at grave tørv. Skolen og forsamlingshuset var den sidste del af krigen overtaget af tyskerne. I Fitting etablerede tyskerne en lejr, som efter krigen en kort periode blev brugt til flygtninge.
Regeringen opgav i 1943 samarbejdspolitikken, fordi man ikke ville straffe modstandsfolk, som tyskerne forlangte. Herefter skete mange ændringer i hverdagen. Politiet blev interneret den 29. august, hvorefter kriminaliteten steg voldsomt. Kommunerne lavede kommunale vagtværn. Dem var der dog ikke den store respekt for. I ugebladet for Gesten-Bække-Vorbasse kunne man f.eks. læse flg. ”Du får tæsk, hvis du ikke afleverer den overfrakke, du har taget. Du er set. Vi ved, hvem du er. ”
De sidste måneder at krigen var barske. Engelske fly faldt ned flere steder. Man talte om, at krigen snart måtte slutte, men hvornår og hvor kom grænsen mod syd til at gå.
Sven var 13 år da frihedsbudskabet kom i radioen den 4. maj. De vidste at Hitler var død den 30. april og at det ikke kunne vare længe inden den sluttede, så hver aften ventede man på budskabet. Også den 4.maj og netop, som de troede at udsendelsen fra London var slut uden, at der var melding om krigens afslutning, kom speakeren tilbage og sagde de nu så kendte ord: Her er London. Det er netop meddelt at ……..
Efter Svens fortælling og kaffen var der flere tilhører, som enten stillede spørgsmål eller kom med små fortællinger om, det de selv kan huske.
Kristian Hansen takkede for fremmødet og overrakte Ruth og Sven et gavebevis på en tur til Tønderhus.
Det er i år 65 år siden de startede på lærerseminariet i netop Tønder.