Fri Fredag

Omkring 70 var med til at starte aftenen med fællespisning. Efter spisningen blev der budt velkommen, og de forskellige aktiviteter startede. Flere dukkede op og omkring 100 var med. Der var mange tilbud. F.eks.: Kinball. Et boldspil, hvor bolden er af en størrelse, der er til at få øje på i modsætning til bordtennis. Der var five a side, fjernstyrede biler, bordtennis, bowls, skumtennis, et legeområde med mange forskellige redskaber, svømmehallen åben og powerfitness. Da jeg kikkede ind til sidstnævnte, lå deltagerne og slappede af på måtterne, og jeg nåede lige at tænke, at det var en dejlig afslappende aktivitet til en fredag aften. Men så blev der kommanderet ”pausen forbi”, og deltagerne gik i gang, så man blev helt forpustet af bare at kikke på.

Rart at se ”Fri Fredag” har så mange deltagere. Der har været mellem 100 og 170 til de forskellige ”Fri Fredag” i år.

I forbindelse med oprydning på boghylderne i biblioteket, er der salg af bøger, der ikke ligger højt på udlånslisten. Salgsboden var åben, så deltagerne til Fri Fredag kunne købe en bog med hjem til weekenden.