Gran Fondo - cykelløbet kører gennem Vorbasse

Kultur & Event har stablet et stort program på benene til søndag den 24. juni, hvor 800 cykelryttere kører  gennem Vorbasse. De første ryttere kommer igennem kl 8.50 og de sidste kl. 12.30. Juniorerne kommer først og de store internationale ryttere kommer til sidst.
Ruten igennem Vorbasse er: Nørregade, Hovborgvej, Vestergade, Østergade og derefter mod Fitting. Vejene vil være afspærret og der vil være flagposter - frivillige fra diverse foreninger.
Programmet for dagen er:
8.30 der sælges morgenmad fra Landsbybageren.
9.00 erhvervsdrivende åbner deres boder for gode tilbud 9.00-10.00 banko i teltet med flotte sponsorerede præmier
10.00-13.00 cykel-klovnen Don Carlos underholder på pladsen
10.00-14.00 loppemarked for alle i bankoteltet
11.30 Vorbasse kro åbner grillen og fadølsanlæg
11.30-13.30 John Mogensen kopiband spiller for alle på scenen

Der vil være opsat telte samt borde/bænke. Banko og loppe- marked er i teltet på torvets lille p-plads. Resten af arrangementet er på den store p-plads.
Ønsker man en stand til loppemarked kan man reservere plads på miehaugaardsvendsen@gmail.com  så er vi sikre på at der er borde nok til alle.

Kultur & Event håber rigtig mange vil være med til heppe rytterne gennem Vorbasse på 1. række og deltage i aktiviteterne. Flere af byens erhvervsdrivende laver boder med gode 'Gran Fondo' tilbud. Der vil være noget for alle. Det kan man kalde at 'løfte i flok' udtaler Mie Svendsen fra Kultur  & Event.