Hvad der dog findes på, når ikke markedet tager tiden

KFUM og KFUK i Vorbasse afholdte onsdag aften vanen tro Opstillingskaffe på Stoppestedet. Vi plejer jo at mødes på Stoppestedet efter opstilling af de mange forskellige parkeringspladser i forbindelse med marked, men igen i år var det uden opstilling.
I Stedet var der god plads på Grøn Parkering til at mødes inden aftens aktivitet. Vi skulle lege Bil-gemmeleg.
Det hele gik ud på at en bil skulle gemme sig et eller andet sted indenfor by skiltet. Man måtte ikke gemme sig i en indkørsel elleer garage - men holde på et offentligt sted. Bilen, der gemmer sig, skal så give de andre biler ledetråde om, hvor den holder parkeret. Så går det ellers ud på at finde bilen og gerne før de andre.
Så oplevede du 8 biler - der fra kl. 19.00 - 21.00 kørte noget rundt i Vorbasse - så var det blot os, der legede gemmeleg.
Aftenen sluttede på Stoppestedet med sang og andagt, inden vi fik kaffe og kage.

Tekst og billeder: Charlotte Lundsgaard