Hvor i hjernen sidder skoleskak

Det får over 150 lærere, pædagoger og skolefolk svar på i Billund, hvor de samles for at få inspiration til en systematisk og professionel skoleskakpraksis med fokus på motivation og lyst til læring. Også fra Vorbasse skole deltager en lærer i den Nationale Vidensdag om Skoleskak.

Dansk  Skoleskak  inviterer,  med  støtte fra  A.P.  Møller Fonden  og  Børnenes Hovedstad,  Billund,  til National  Vidensdag  om Skoleskak fredag  den 19 .  maj på Hotel Legoland. Med  temaet  'Skoleskak -  en  ny  professionel praksis' tager man fat i spørgsmålene: Hvor i hjernen sidder skak? Hvordan kan  Skoleskak  styrke  elevernes mindset, motivation og skabe lyst til læring? Og hvordan arbejder man professionelt med leg,  læring  og skoleskak?

Svarerne  leveres af forskere og  praktikere -Albert  Gjedde,  professor  og  hjerneforsker fra  Københavns Universitet, Barry Hymer, professor i læringspsykologi fra University of Cumbria i Lancaster, Peter Heine Nielsen, stormester og træner  for verdensmesteren  i skak, Thorbjørn  Bromann,  erfaren  skoleskaklærer og Per Havgaard, Senior Knowledge Officer fra The  LEGO Foundation og tidligere lærer på Søndermarkskolen i Billund. Opsamlingen  på dagens begivenheder  og  gode pointer står stand up komiker Sebastian Dorset for.

Mads Jacobsen, generalsekretær, Dansk Skoleskak:
At flere end 150 fra hele landet samles til National Vidensdag om Skoleskak , er et tydeligt signal o m den stigende interesse  for at anvende skoleskak som metode i skolen . Skoleskak er nu udbredt til hver 3.   folkeskole , og stadig flere undervisere, skoler og kommuner ser, hvordan skoleskak er et relevant modtræk mod en af skolens største udfordringer - elevernes manglende tålmodighed og at for mange elever ikke er læringsparate. Her kan skoleskak lære eleverne ro, koncentration og  fordybelse. Det kan eleverne bruge både i skolen og i resten af livet.

Inden vi får svar på hvor i hjernen skak sidder, åbner Morten Kirk Jensen, skolechef i Billund Kommune, National Vidensdag ved at byde velkommen til kommunen, hvor hele 8 skoler har set potentialerne i det kongelige spil og  er  medlem  af  Dansk Skoleskak.  Det er  jo trods alt også  i Børnenes  Hovedstad, at National  Vidensdag  om  Skoleskak  afholdes  i år.

Kim Nordfelt Thomsen, projektleder, Børnenes Hovedstad:
I Børnenes Hovedstad mener vi at leg er en af de vigtigste ingredienser i at udvikle kreative, sociale og problem/øsende børn - og det er skoleskak et godt eksempel på. Vi glæder os derfor til at byde skolelærere, ledere, pædagoger og fagfolk fra hele landet velkommen til National Vidensdag om Skoleskak i Billund.

Kilde: Pressemeddelelse fra Dansk Skoleskak. Billedet er fra programmet for National Vidensdag