Krockethold i 1. division.

En noget afkortet krocketholdturnering er nu afsluttet. I år havde vi 3 hold med fra Vorbasse. Vores 4. hold havde valgt at trække sig på grund af coronasmittefare. Turneringen blev afviklet i henhold til de gældende regler og forsamlingsforbud.
Vores 3. hold sluttede på en 3. plads lige midt i deres pulje i 4. division.
2. holdet lå længe nummer et i deres pulje i 2. division, med et lille forspring til nummer to, men i sidste spillerunde faldt resultaterne således ud, at nummer et og nummer to begge havde en score på 12-8. Vorbasse 2 blev slået af Ansager 4 på point.
Vores 1. hold vandt 15 kampe ud af 16 mulige, og blev en sikker nummer et i deres pulje i 2. division. De skal derfor deltage i finalestævne mod vindere af de to øvrige puljer i 2. division. Det blev Ansager 4 og Hovborg 1. Finalestævnet spilles den 16. august 2020 i Horne. Puljevinderne er allerede sikret oprykning til 1. division. Det betyder at Vorbasse igen i 2021 har et krockethold i 1. division. Det er nogle år siden, at vi sidst havde det.
Vorbasse Krocket & Petanque Klub
vorbasse.dk/sport-fritid/udendoers-sport/krocket-og-petanque.html