Nystartet firma i Vorbasse

Mikkel Langvad Madsen er i gang med at overtage en del sin bedstefar, Kristen Ø. Madsens firma. Det handler om levering og isætning af døre, vinduer og porte. Døre og vinduer kan leveres i både træ og plastik. Portene er isolerede aluminiumsporte. Alt leveres efter mål. Der gives gratis opmåling og uforpligtende tilbud. Ingen leverance er for lille eller for stor. Tilbud gives senest 48 timer efter opmåling og der er kun en leveringstid på 4-6 uger. Mikkel er sprunget ud i denne branche, fordi hans bedstefar gerne vil afhænde denne del af sit firma. Kristen Ø. Madsen har gennem 10-11 år leveret døre og vinduer af mærket Vika, som er et polsk kvalitetsprodukt.
Mikkel henviser til ferielejlighederne på Bakkevej, hvor vinduer og døre nu har siddet i godt 10 år. Hvis man vil se, hvordan en port ser ud og fungerer, har Mikkel også en reference til at fremvise den. Mikkel garanterer personlig rådgivning og service til opgaven er løst til kundens tilfredshed. Der kan leveres til gør-det-selv eller til professionel isætning. Indtil videre får Mikkel bistand til opgaverne fra den erfarne tømrermester Kristen Ø. Madsen.
Mikkel Langvad Madsen og familien er i gang med at lægge reklamer ud i postkasserne i Vorbasse og snart vil de fortsætte i omegnsbyerne. Reklamerne har allerede givet opgaver fra kunder i Vorbasse.
Herfra ønskes held og lykke til det nystartede firma.
Mikkel Langvad Madsen træffes på tlf. 25731641 eller email: mikkel.madsen07@live.dk