Nyt navn - Vorbasse Seniorer

På den ekstraordinære generalforsamling tirsdag, den 13. december godkendte de 65 fremmødte medlemmer de foreslåede ændringer til vedtægterne.
Det nye navn til foreningen er nu ”Vorbasse Seniorer” og man kan nu blive medlem fra det fyldte 55 år. Førtidspensionister og invalidepensionister kan være medlem uanset alder.
De øvrige paragraffer er uændrede bortset fra lidt redaktionelle ændringer hvor der i de gamle vedtægter var lidt  knudrede ordvalg til klarerer tekster.
De nye vedtægter kan ses her på vorbasse.dk under foreninger/Vorbasse Seniorer/vedtægter

Efterfølgende var der julebanko med sponsorgaver, gløgg og æbleskiver og sjov julehistorie læst af Alice Østergård.
Endnu engang tak for de mange fine gevinster givet af sponsorer.

Nu er det nye program for 1. halvår 2017 færdig. Se det her eller under Foreninger/Fritid/Vorbasse Seniorer/program.
Man har også mulighed for at se indbydelse vedr. foredraget om de Dansk Vestindiske øer, tur til Endelave samt årlige udflugt til Sverige