På Spjarup Hede med Idræt om dagen

Turen var tilrettelagt af Alice og Birger. Efter en lille tur op ad en bakke med bøgetræer og krydsning af asfaltvejen åbner et helt fantastisk landskab sig med spredte birketræ, fyrretræer, hvidt mos, lyng, sandbakker og i bunden af ådalen en lille bæk. På informationstavlen fortælles at det er Vejle og Egtved ådale, der mødes her. Ikke mange af dagens 40 deltagere kendte Spjarup Hede på forhånd. Arealet tilhører Skov- og Naturstyrelsen, er fredet og kaldes den glemte hede. Vi parkerede på p-plads ca. 1 km øst for Bindeballe Købmandsgård.