Røde Kors har haft generalforsamling

Der blev aflagt beretning af formand Erik Andersen og fra alle aktivitetsafdelinger. Røde Kors Billund afdelingen, som dækker den gamle Billund kommune vil gerne være flere medlemmer. Det koster kun 140 kr. for et personligt medlemskab. Røde Kors' aktiviteter er telefonkæde, besøgstjeneste, markedsudvalg, julehjælp, fødselsdagshjælp, spise-sammen-aftener, nørklerne og genbrugsbutikken. Erik Andersen blev genvalgt som formand. Ruth Terp blev genvalgt til bestyrelsen, Hanne Nielsen blev nyvalgt til bestyrelsen. Søren Nielstrup ønskede ikke genvalg. Suppleanter er Lea Hansen og Janie Christiansen. Billund afdelingen har i 2016 kunnet sende 38.000 kr. til Dansk Røde Kors' hovedafdeling og 93.000 kr. til forskellige hjælpeaktioner.  Det er fine økonomiske resultater, der er opnået både i genbrugsbutikken og på Vorbasse Marked, men også de medmenneskelige aktiviteter er meget værd at skønne på.
Genbrugsbutikken gennemfører næste SMID TØJET indsamling den 1. maj.