Seniorerne har været på tur

Vorbasse Seniorers udflugt til Nygaard`s Safari og Filsø deltog 52 personer.
Vi kom helt tæt på dyrene som Niels Nygaard har nedlagt som jæger siden år 2000.
Ud over de 5 store sås også dyr som Bøffel, Løve, Antilopper, Bjørne, Hjorte, Moose, Elk, Bukke, Rensdyr, Moskus okse og ikke mindst den berygtede elefant.
Efter rundvisningen af de mange trofæer, hvor Niels Nygaard fortalte om sine mange oplevelser på sin helt egen jyske måde, fik vi en dejlig middag og så efterfølgende en spændende film hvor Niels nedlægger en elefant, løve, næsehorn, krokodille og en bjørn.

Senere kørte vi til Filsø Naturopretningsprojekt. Vi mødtes med naturvejleder Merete Vigen på Kløvbakken Rasteplads hvor vi med en dejlig udsigt over hele området drak vores kaffe. Merete steg herefter med på bussen og guidede os rundt i området med fortællinger om både fugle, naturen og hele projektet.
En rigtig dejlig dag med flot vejr.

Tekst og billeder: Birgit Pøl Nielsen