Skal der være torveplads ved Æ Gåedhus

Skal der være en cykelmotorvej rundt i Vorbasse? Skal der være en markedsplads foran Æ Gåedhus? Hvilke aktiviteter skal der være mellem skole og fritidscenter?
I øjeblikket sidder Vorbasse-borgere i arbejdsgruppen ”Byens sammenhænge” og diskuterer, hvordan man kan forbinde byen bedre med en mere spændende forbindelse mellem skole og fritidscenter, markedsplads og by, og hvordan hjertestierne kan binde det hele sammen.
Men hvad synes du?
Vil du være med i debatten?
Du kan nå at melde dig til én af de fire arbejdsgrupper, der drøfter, hvordan Vorbasse skal se ud i fremtiden. De fire grupper er:
*Byens ansigt – hovedgade og trafik
*Byens torve og åbne arealer
*Byens sammenhænge
*Markedsføring og bosætning
Se her, hvem du kan kontakte: Tovholdere

Når arbejdet i grupperne for alvor går i gang 1. januar 2017, lukker grupperne for optagelse af nye medlemmer.
Hvis du vil være med i gruppen, der kigger på byens sammenhænge, så henvend dig til Ole Velo Jensen 2945 7617.