Skal vi have bofællesskaber i Vorbasse

Hvordan får vi flere til at flytte til Vorbasse? Skal vi bygge et bofællesskab? Hvad er det helt særlige ved Vorbasse – og kan det ”sælges”?
I øjeblikket sidder Vorbasse-borgere i arbejdsgruppen ”Markedsføring og bosætning”” og diskuterer, hvordan vi i Vorbasse får flere til at bosætte sig i byen, og hvordan vi skal ”sælge” byens muligheder og tilbud gennem markedsføring, der giver genlyd.
Men hvad synes du?
Vil du være med i debatten?
Du kan nå at melde dig til én af de fire arbejdsgrupper, der drøfter, hvordan Vorbasse skal se ud i fremtiden. De fire grupper er:
*Byens ansigt – hovedgade og trafik
*Byens torve og åbne arealer
*Byens sammenhænge
*Markedsføring og bosætning
Når arbejdet i grupperne for alvor går i gang 1. januar 2017, lukker grupperne for optagelse af nye medlemmer.
Hvis du vil være med gruppen, der kigger på markedsføring og bosætning, så henvend dig til Claus Larsen 2323 7683.

FAKTA: Bag Vorbasse områdefornyelse 2016-2021 står Vorbasse Lokalråd med en række frivillige og Billund Kommune.