Kl 10 bød Keld Hundebøll velkommen til Skovens Dag og fortalte, at skovfoged Mogens Lunde og Jørgen Møller fra Lokalhistorisk Arkiv havde lavet et program, hvor vi ville få lidt at vide om skovens historie. Fromsseier Plantage har en elev, Andreas, som også var med turen sammen med apoteker, Lene Brandstrup, som Keld Hundebøll præsenterede som frue til Fromsseier.
Før plantagen blev plantet, var der hede herfra og til vestkysten. Plantningen skete i 1883 og fremefter. Hele området var dengang 6-7 hedebøndergårde, som det var absolut svært at  leve af.
Der blev bygget en 4 længet gård, som plantøreren boede i. Ved plantørgården blev der plantet en bøgeskov i 1905. Endnu er bøgen så lys, at anamonerne blomstrede. 90 % af tilplantningen var rødgran. Der står stadigvæk nogle ganske få rødgran fra slutningen af 18-hundredtallet. Det er noget af et særsyn, fordi der i 1999 var en stor orkan, som væltede rigtig meget af skovene omkring Vorbasse. Efter orkanen blev der plantet både nåletræer og løvtræer. Der er mest økonomi i nåletræer. De kan anvendes til møbler, husbyggeri eller flis efter 50 år, hvor et egetræ skal være 120 år før det kan fældes og sendes på savværk.

Da man begyndte at plante for at få skovdrift, hvor der tidligere havde været hede, gav det mange arbejdspladser til egnen. Arbejdspladser som nu var lønnet arbejde. Hidtil havde meget været arbejde været afregning i naturalier. Planterne lavede man selv fra frø til plante i en planteskole Det var ofte kvindearbejde. Det var hårdt arbejde at omdanne jorden fra hede til dels landbrugsjord eller gøre det egnet til beplantning.

På turen gik vi på jordemodervejen. Det hedder vejen fordi, der i gamle dage, da Hejnsvig og Vorbasse var sammen i en kommune, boede en jordemoder helt herude. Hendes distrikt dækkede Hejnsvig, Donslund og Vorbasse, så hun skulle bo midt i sit distrikt.

Den hede, der er tilbage, må man ikke opdyrke. Den skal blot ligge hen, men holdes fri for selvsåede træer. Hvis man vil bevare lyngen, så skal den brændes af en gang imellem eller der skal være kvæg, som afgræsser arealet.

Der er alt for mange krondyr i skoven. De er meget hårde ved ny beplantning, som det er nødvendigt at hegne ind i nogle år. Større nåletræer er udsat for at kronvildtet afbarker stammen, som dermed får sygdomme som svamp m.v.

Private skove er åbne for gåede, løbende, cyklende publikum på befæstede veje. Lågerne i Fromsseier Plantage er ikke låste. Også mountainbikere må færdes i skoven på befæstede veje. Adgang er tilladt fra solopgang til solnedgang. I jagtsæsonen skal man selvfølgelig ikke gå i skoven, når der er jagtselskab.

Tak for gæstfriheden og en fantastisk tur, som sluttede med en øl, vand og en god pølse lave af dyrekød.