Stafet for livet 2018

PRESSEMEDDELELSE:
Tilmelding til Stafet For Livet i Billund Kommune er åben
Nu er tilmeldingen til Stafet For Livet i Filskov 2018 åben, og du kan dermed også blive en del af Kræftens Bekæmpelses 24 timers holdaktivitet, der gennem oplysning, aktiviteter og underholdning sætter fokus og indsamler penge til kræftsagen.

Deltag på et hold og vær en del af fællesskabet
Man tilmelder sig til Stafet For Livet som hold. Alle kan stille et hold med venner, familie, kolleger, foreningsaktive eller andre, som gerne vil støtte kampen mod kræft. Alle, der stiller et hold, er med til at vise, at ingen skal kæmpe alene mod kræft - og at hvis vi står sammen, er vi stærkere.
- Kræft rammer desværre alt for mange. Netop derfor ser man deltagere fra alle sociale og kulturelle skel på en stafet. Det viser, at man i den fælles kamp mod kræft finder hinanden - uanset baggrund. Og jo flere vi er, jo stærkere står vi sammen mod den forfærdelige sygdom, siger Niels Pedersen, formand for Stafet For Livet i Billund Kommune. Derfor er mottoet for Stafet For Livet i 2018 også ”Tænd Håb”!

Man bestemmer selv, hvor stort holdet skal være, og om man vil løbe eller gå. Mange hold er omkring 10-20 personer, og konceptet er, at der skal hele tiden skal være minimum en repræsentant fra holdet på stafetbanen. Alle holddeltagere betaler for at deltage i stafetten - 100 kroner for voksne og 50 kroner for børn og unge under 18 år.

Vi har indtil nu haft 4 omgange af Stafet For Livet – hvor mere end 3000 deltagere tilsammen har været med i den fælles kamp mod kræften. Det har bevirket at vi har sendt mere end 1 million kr. til Kræftens Bekæmpelse, hvor de kan gøre gavn ved patientstøtte, kræftforskning og ikke mindst lokale aktiviteter i Kræftens Bekæmpelse i Billund Kommune. Der går altid 10 % af overskuddet fra en stafet til den lokale afdeling af Kræftens Bekæmpelse.

Deltag som Fighter og giv håb til andre berørt af kræft
En hjørnesten i Stafet For Livet er netop Fighterne. Dem, der har eller har haft kræft og ved, hvilken kamp det er at kæmpe mod sygdommen. Alle stafetter indledes med en fighterrunde, hvor alle nuværende og tidligere kræftpatienter år den første runde på banen iført gule trøjer. Fighterrunden giver håb og styrke til din personlige kamp, og er med til at synliggøre det, du har overvundet.

Masser af aktiviteter
De første har allerede meldt sig som hold og som deltagere, og de kan sammen med de mange der kommer til, opleve en buket af god musik og underholdning fra scenen, og allerede bliver der musik ved Ronnie Olesen & Friends, og fodboldakrobatik med Brødrende VIPS fra Grindsted, og mange flere navne er undervejs. Og som altid med stor velvilje fra de optrædende, som gør det uden vederlag i den gode sags tjeneste.
 

Man kan tilmelde dig som Fighter og holddeltager til Stafet For Livet i Filskov på hjemmesiden www.stafetforlivet.dk/billund

FAKTABOKS
Stafet For Livet i Billund Kommune afholdes 1.-2. september fra kl. 11-11 på Filskov Stadion.

Det er 5. gang, Billund Kommune står sammen i kampen mod kræften til Stafet For Livet.

Vi er i gang med de indledende forberedelser til årets stafet, og kan som hidtil sagtens bruge flere frivillige som vil give en hånd i forbindelse med afviklingen.
Med venlig hilsen
Stafet For Livet, Billund Kommune - ovenstående skrivelse kan læses her.
Se mere om Stafet forlivet her.