Tak til Venstre

Frits Simmelgaard Kristensen har sendt flg. pressemeddelelse:           
"TAK TIL VENSTRE
Jeg har nu været medlem af Venstre i snart 20 år. Det har været gode år, hvor jeg føler at jeg har bidraget og også lært rigtig meget. Jeg fik lov til at deltage som byrådsmedlem i tre byråds perioder – tak for det.
De tider vi som samfund og mennesker gennemlever nu, sammen med det sted, hvor jeg står i livet, har givet mig anledning til eftertanke og omprioriteringer. Min familie fortjener mere af min tid og opmærksomhed. Jeg vil bruge mere tid på familie, fritidsinteresser og andet jeg kan finde interessant og givende for mig og mine i fremtiden. Derfor er det nu et farvel og mange tak til Venstre.
At jeg aldrig vil vende tilbage til aktiv politik er for tidligt at sige, ”man skal jo aldrig sige aldrig” som man siger. Men i så fald bliver det ikke hos Venstre, men derimod hos Kristendemokraterne, hvor jeg herefter melder mig ind. I virkeligheden er det nok der jeg har stået hele tiden rent værdimæssigt og fremover altså også politisk. Jeg er stadig et politisk menneske og derfor vil jeg bruge mine beskedne evner og kræfter hos Kristendemokraterne fremover.
Skulle der mod forventning blive indleveret en liste for Kristendemokraterne til kommende byrådsvalg, vil jeg ikke afvise at mit navn kan findes der. Det bliver dog ikke på eget initiativ.
Hermed tak til alle for tiden i Venstre – vi ses måske derude.

Med venlig hilsen
Frits Simmelsgaard Kristensen"