Turist i Vorbasse

Beskrivelse af stierne

Vorbasse tar´ hånd om hjertet.   Velkommen til Vorbasse Hjertesti

 

Rutelængde:

Rød: 4,9 km

Blå:   4,5 km

Gul:   3,7 km

 

På rød rute er der flere bænke undervejs, og mulighed for at afkorte ruten.

 

Toiletter: Vorbasse Fritidscentret og Vorbasse Campingplads.

 

Skønne picnic muligheder i Jægerlund Plantage, ved Krigshavnen og i parken.

Har du vandrekort, kan du få et stempel på campingpladsen.

 

Ser du noget på ruterne, der ikke er som, det skal være, så ring venligst til:

Ester 7533 4605, Emmy 7533 3568.

 

Vi beder jer om at være skånsom ved naturen og tage affald med hjem.

Hunde skal holdes i snor – husk pose og tag posen med!

God tur! Vi håber I vil nyde stierne og vores skønne natur.

 

April 2011

Vorbasse Lokalråd.

 

 

Vorbasse Hjertesti.

Start ved fritidscentret, hvor der er gode parkeringsforhold. Tag fornuftige travesko på, medbring en flaske vand, for kroppen skal have væske – og tag dine børn med, der er gode legepladser undervejs, som I kan benytte. Ligeså er der opstillet bænke, som frit kan benyttes til et hvil.

 

Ruterne kan forlænges eller afkortes via byens øvrige stisystem.

 

På de tre ruter er der rig mulighed for at opleve naturen, og nyde årstidernes skiftende farver og dufte.

 

På rød rute går turen går gennem skov, til lyse skovpletter, langs marker til en sø. Snup evt. et lille hvil og en madpakke på bænkene ved søen,og nyd udsigten og stilheden.

Rød og blå rute går også forbi Vorbasses 800 år gamle kirke, med helligkilden inde på kirkegården, som blev årsag til, at Vorbasse marked opstod.

På den blå rute kommer man på den gamle Troldhedebane. Langs banen gror mange selvsåede æbletræer, der er vokset af de æbleskrog, der blev smidt ud af togvinduet.

 

”Krigshavnen” på blå og rød rute er et besøg værd og læg mærke til Dalgas-stenen. Et minde om hedens opdyrker.

 

Pas på naturen. Hunde skal holdes i snor og husk posen.

Skån miljøet. Hjælp med at holde hjertestien indbydende. Tag affald med hjem.

Pas på trafikken. Når de offentlige veje krydses, så pas på jer selv og de øvrige brugere.

 

Tak til Vorbasse Lokalråd for hjælp til etablering af Hjertestien.

 

Ester Tisgaard og Emmy Schmidt.