Historien bag
Idræt om dagen blev lanceret af DGI i midten af 1990erne
På landsplan havde DGI og regeringen fået øje på de friske ældre, skifteholdsarbejderne, der ikke havde mulighed for at følge alm. motion i aftentimerne - de mange efterlønnere og gevinsten ved at holde sig i god fysisk form, livskvaliteten ved at være sammen, grine, synge og bevæge sig.
Vores halinspektør Peter Dollerup og Lilian Dollerup havde erfaring fra Glejbjerg. Kort tid efter de var kommet til byen gik starten på det, vi nu kalder Aktiv Onsdag
Lederne der var med i opstarten: Lilian Dollerup, Kirsten Nielstrup, Ingrid Bech,
Hans Thorsen, Emmy Schmidt, Ejgil Christensen.
Aktiv Onsdag så første gang dagens lys d. 8 sep. 1999 i Vorbasse.
En spændende nyhed - der dengang som nu - henvender sig til personer, som har mulighed for aktivitet i formiddagstimerne.
Der betales for hver gang man deltager.
Heldigvis er deltagerne mange. Vi er på den gode side af 50 hver gang, og det betyder, at vi kan få deltagere nok til vore mange aktiviteter.
Opmærksomheden på sundhed og motion bliver større og større i disse år, og når man så - som vi - kan have det sjovt og dejligt samtidig med, er det jo ikke så tosset