Krocket og petanque

Vorbasse Krocket og Petanque Klub

Klubben afholder sin årlige generalforsamling i klubhuset på Drivvejen onsdag den 8. februar kl. 14.00

bestyrelsen

Klubmestre 2011

Klubmestre 2011

Vorbasse kocket og Petaque klub har afviklet årets klubmesterskab, og her blev vinderne Egon Hansen og Henry Pallesen.

Klubmesterskabet blev fejret i klubhuset, hvor klubben bød alle medlemmerne på pølser.

Formanden Jens Anker Pedersen, overrakte de to vindere hver et par flasker Vorbasse vin, og til 2-erne i turneringen var der også en flaske vin.

Alle billeder kan forstørres ved et "klik" på billedet

God start på 2011

Vorbasse Krocket og Petanque Klub fik en god start på den nye sæson, onsdag den 13. april 2011.

Der omkring 40 deltagre til åbningen, og blandt dem flere nye, som gerne ville prøve at spille krocket og petanque.

Eftermiddagen sluttede med suppe til alle.

 

Generalforsamling i Klubhuset

Fire hold med i turneringen

Vorbasse Krocket & Petanque Klub afholdt onsdag den 16. febuar sin årlige generalforsamling i klubhuset ved Drivvejen.

Ejvind Bech valgtes som ordstyrer, Kristian Johansen som skriftfører, mens Ingrid Vejgaard og Edith Terp blev stemmetællere.

Formanden Jens Anker Pedersen, glædede sig i sin beretning over et godt år for klubben, der i årets løb havde fået flere nye medlemmer, så der nu er 31 af slagsen.

Desværre var sidste vinter hård ved banerne, og de blev ikke gode før sidst på sæsonen

Klubhuset er blevet malet og gjort i stand, og her takkede formanden for al den frivillige arbejde som var blevet udført.

Jens Anker Pedersen takkede gså Vorbasse-Hejnsvig Sparekasse for sponsorstøtte.

Klubben har haft fire hold med i krocketturneringen (DG), og her blev hold A1 puljevinder, siden amtsmestre, og sluttede turneringen med en andenplads ved landsmesterskabet, som blev afholdt i Vildbjerg.

A2 og B1 sluttede begge på en andenplads, og B2 som første gang var med i en turnering sluttede på en fjerde plads, hvilket formanden betegnede som et godt år for klubben. Den nye turnering starter i begyndelsen af maj, oplyste formanden.

Desværre er petanque spillerne endnu ikke med i turneringen, men indtil det sker er der naturligvis også mulighed for at deltage i stævner.

Klubben har haft besøg af pensionstforeningen og Vorbasse skole.

Kasserer Poul Erik Vejgaard oplæste regnskabet, der balancerede med 40.317 kroner og viste et overskud på 22.165 kroner.

Til bestyrelsen var der genvalg til Jens Anker Pedersen.

Det blev besluttet, at loftet i klubhuset skulle beklædes med et materiale som skulle forbedre akustikken. Endelig skulle der tilmeldes fire hold til den nye turnering.

Generalforsamlingensluttede med kaffebrd.

Kristian Johansen/Ejvind Bech

Billeder fra julhygge i Krocket og Petanque klubben 2010

Af naturlig årsager er der ikke megen aktivitet i den lokale kocket og petanque klub i Vorbase ligefor tiden.

Lige siden klubben startede i 1999, har der været tradition for at der blev spillet hele året, men det har vintervejret de sidste par år sat en stopper for, og det er naturligvis "træls" mener medlemmerne.

Bestyrelsen, med Jens Anker Pedersen i spidsen, mente ikke det skulle forhindre klubben i at afholde sin årlige juleafslutning med gløgg og æbeskiver og en kop kaffe i klubhuset ved Drivvejn.

Godt en snes af klubben medlemmer fulgte opfordringen om at møde op, og det blev en rigtig dejlig eftermiddag, hvor andre aktiviteter end den med køllerne og kuglerne var i centrum. Der blev blandt andet spillet banko og sunget fællessang, og da den varm gløgg og æbleskiverne kom på bordet begyndte julestemningen at brede sig.

Nu glæder medlemmerne sig til, at der igen kan spilles krocket og petanque på banerne ved Drivvejen.