Vedtægter for Vorbasse Krocket- & Petanque Klub

§ 1. Navn og hjemsted.

       stk. 1. Foreningens navn er Vorbasse Krocket & Petanque Klub.

       stk. 2. Foreningen er hjemmehørende i Billund kommune.

       stk. 3. Foreningen er medlem af D.G.I. Ribe amt.

§ 2. Foreningens formål er:

       stk. 1. At skabe aktiviteter for medlemmerne, så de opnår et godt

                   samvær i foreningen, såvel idrætslig som socialt.

§ 3. Medlemskreds:

       stk. 1. Enhver, såvel unge som ældre, der kan tilslutte sig foreningens

                   formål, kan blive medlem.

        stk. 2. Medlemmerne betaler et af generalforsamlingen fastsat kon-

                   tingent, som betales senest 1. april.

        stk. 3. Medlemsåret går fra 1. april til 31. marts.

§ 4. Ordinær generalforsamling:

        stk. 1. Generalforsamlingen er foreningens øverste myndighed.

        stk. 2. Ordinær generalforsamling afholdes en gang årligt inden

                     udgangen af februar måned, og indkaldes med mindst 14

                     dages varsel ved opslag i klubhuset, personligt eller mail og

                     på Vorbasse.dk 

        stk. 3. Møde og stemmeberettiget er alle medlemmer, der har betalt 

                     forfalden kontingent.

         stk. 4. Dagsorden for den ordinære generalforsamling, skal mindst 

                     indeholde følgende:

                 1. Valg af dirigent.  

                 2. Valg af skriftfører.

                 3. Formandens beretning.

                 4. Regnskabsaflæggelse.

                 5. Godkendelse af beretning og regnskab.

                 6. Behandling af indkomne forslag.

                 7. Fastsættelse af kontingent.

                 8. Valg af bestyrelse og suppleant.

                 9. Valg af bilagskontrollanter.

                10. Eventuelt.

           stk. 5. Der vælges tre medlemmer til bestyrelsen. Bestyrelsen 

                      konstituerer sig selv, senest 14 dage efter generalforsam-

                      lingen. Valget gælder for 2 år, og der afgår skiftevis 1 og 2 

                      medlemmer. Genvalg kan finde sted. Desuden vælges 1 

                      suppleant, som er på valg hvert år.

                      Generalforsamlingen træffer sine beslutninger ved simpelt

                      flertal.

           stk. 6. Indkomne forslag skal være formanden skriftlig i hænde

                     senest 8 dage før generalforsamlingen. 

 § 5: Ekstraordinær generalforsamling:

           stk.1. Dette kan afholdes når bestyrelsen finder det nødvendig, og

                    skal afholdes når mindst 1/3 af medlemmerne fremsætter

                    skriftligt begrundet anmodning om det overfor formanden.

                    I sådanne tilfælde skal  generalforsamlingen afholdes senest

                    4 uger efter dette er kommet til formandens kendskab.

          stk. 2. Indkaldeldesfristen for en ekstraordinær generalforsamling

                     er 14 dage. 

 § 6. Foreningens daglige ledelse:

          stk. 1. Foreningens daglige ledelse varetages af bestyrelsen, der

                     foruden formanden består af 2 medlemmer.

         stk. 2. Bestyrelsen udgør også turneringsudvalget.

 § 7. Økonomi:

          stk. 1. Regnskabet følger kalenderåret.

          stk. 2. Bestyrelsen har ansvaret for, at kassereren fører et nøjagtigt

                     og overskueligt regnskab.

          stk. 3. Foreningens midler skal være placeret i et pengeinstitut, på en

                     konto lydende på foreningens navn.

          stk. 4. Kontrol af regnskabet skal ske af de valgte bilagskontrollanter, senest

                     en uge før generalforsamlingen.

§ 8. Tegningsregler og hæftelse:

          stk. 1. Foreningen tegnes udadtil med underskrift af formanden eller

                     kassereren. Ved optagelse af lån, og ved pantsætning af fast

                    ejendom tegnes foreningen af den samlede bestyrelse.

          stk. 2. Der påhviler ikke foreningens medlemmer nogen personlig

                     hæftelse, for de forpligtigelser der påhviler foreningen.

§ 9. Vedtægtsændringer:

           stk. 1. Disse vedtægter, kan kun ændres med 2/3 flertal af de frem-

                      mødte og stemmeberettigede på to på hinanden følgende

                      generalforsamlinger, hvor ændringsforslaget fremgår af

                      dagsordenen.

           stk. 2. Ændringer træder i kraft herefter.

§ 10. Opløsning:

           stk. 1. Opløsning af foreningen, kan kun finde sted med 2/3 flertal af

                     de fremmødte og stemmeberettigede, på to af hinanden føl-

                     gende generalforsamlinger, hvoraf den ene skal være ordinær.

          stk. 2. Ved opløsning tilfalder foreningens aktiver fritidsformål inden

                     for lokalforeningens område i Vorbasse.

 § 11, Datering:

          stk. 1. Således vedtaget på foreningens generalforsamling

                     den 26/02/2020

      

                     Bestyrelsen.