Julestævne/hygge i Vesterhede 9. november 2019.


Det årlige julestævne, som på skift arrangeres af klubberne Vesterhede, Hovborg og Vorbasse, bliver afholdt i Vesterhede i november 2019.

Vi starter kl. 9.30 med rundstykker og kaffe.

Derefter spiller vi krocket til kl. cirka 12.00, hvor der vil blive serveret frokost.

Når maverne er fyldt, spilles der igen krocket til kl. cirka 15.00, hvor der vil blive serveret gløgg og æbleskiver.

Pris for deltagelse er 50,- kr. og vi spiller i rækkerne C, B, A2 mix og A1, M2, M1 mix.

Der er plads til 56 spillere, så det er først til mølle.

Tilmelding ligger i klubhuset.

Tilmelding er først til mølle dog senest den 23. oktober 2019.

 

Julestævne 2018.

Vi var cirka 15 spillere fra Vorbasse som deltog i det årlige julestævne, som blev afholdt i Hovborg søndag den 25. november 2018. Vi havde en dejlig dag sammen med klubberne Vesterhede, Hejnsvig og Hovborg. Der var lagt ekstra vægt på julehygge med flæskesteg og medisterpølse til frokost samt æbleskiver og gløgg ved kaffetid. Vi fik nogle gode spil krocket og vejret var med os denne dag.

Julestævne 2017.

Det årlige julestævne, som på skift arrangeres af klubberne Hejnsvig, Vesterhede, Hovborg og Vorbasse, blev afholdt i Hejnsvig den 25. november 2017.

Julestævne 20.november 2016.

I en årrække har Hejnsvig, Vesterhede, Hovborg og Vorbasse holdt fælles julestævne. I år foregik det i Vorbasse. Der var 35 deltagere, og deres store spilleglæde lod sig ikke genere af regnvejret.