Vedtægter

§1.

Foreningens navn er Vorbasse E-sport.

Dens hjemsted er Vorbasse, Billund kommune.

 

§ 2

Formålet er at sprede kendskabet til E-sport, samt sørge for at vi kan få en sundere spil kultur og dermed også et pænere image. Derudover handler Vorbasse E-sport om at være social sammen med alle sine venner i klubhuset, samt lære om nærdemokrati i det man er med til at bestemme hvad der skal foregå i foreningen.. 

 

 

§ 3.

Stk. 1. Foreningen ledes af en bestyrelse, som består af en formand, kasserer, der samtidig godt kan være sekretær samt yderligere 1 medlem.

Stk. 2. Bestyrelsesmedlemmerne vælges for en 2-årig periode, hvor formand

vælges i lige årstal og kasserer og et menigt medlem vælges i ulige årstal.

 1 suppleant vælges for et år af gangen.

Stk. 3. Bestyrelsen er foreningens daglige ledelse og repræsenterer foreningen

i alle forhold.

Stk. 4. Bestyrelsen kan nedsætte de udvalg, den finder nødvendigt.

Stk. 5. Valgbar til bestyrelsen er ethvert medlem af foreningen, der er fyldt 14 år.

Formand og kasserer skal være over 18 år.

 

§ 4.

Foreningen tegnes af formanden og kassereren.

 

§ 5.

Som henholdsvis aktive og passive medlemmer kan optages børn der er fyldt 7 år eller 

der har påbegyndt folkeskolen og voksne, når de vedkender sig nærværende vedtægter.

 

§ 6.

Stk. 1. Til gyldig udmeldelse kræves, at det pågældende medlem har betalt sit

kontingent til foreningen frem til den dag, hvorfra udmeldelsen har virkning.

Stk. 2. Bestyrelsen kan udelukke et medlem, når den finder grund hertil.

Det udelukkede medlem kan anke kendelsen på førstkommende

generalforsamling.

 

§ 7.

Foreningens kontingent fastsættes af bestyrelsen hvert år i september måned.

Kontingent indbetales en gang årligt, og der betales pr. gang man deltager i spilleaften.

 

§ 8

Stk. 1. Foreningens højeste myndighed er generalforsamlingen.

Generalforsamlingen afholdes i september måned og varsles via opslag i klubben, samt på Vorbasse.dk mindst 2 uger før afholdelsen.

Stk. 2. Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være

formanden i hænde senest 8 dage før afholdelsen.

Stk. 3. Alle medlemmer der er fyldt 14 år har stemmeret. Medlemmer under 14 år

kan repræsenteres af en forældre med dertil hørende stemmeret.


 

 

Stk. 4. På generalforsamlingen afgøres alle sager med almindeligt

stemmeflertal (over halvdelen). Dog kræves til udelukkelse af et medlem, samt

til ændring af vedtægterne, mindst 2/3 af de afgivne gyldige stemmer for

forslaget. Skriftlig afstemning kan efter ønske foretages.

stk. 5. Der skal tages beslutningsreferat af generalforsamlingen.

 

§ 9.

Den ordinære generalforsamling har følgende dagsorden:

1. Valg af dirigent.

2. Aflæggelse af beretning.

3. Forelæggelse af regnskab samt budget.

4. Behandling af indkomne forslag.

5. Orientering om nye kontingentsatser.

6. a) valg af bestyrelse i henhold til § 4.

    b) valg af 1 suppleant.

7. Valg af 2 revisorer.

8. Eventuelt.

 

§ 10.

Ekstraordinær generalforsamling skal afholdes, når flertallet i bestyrelsen

finder det nødvendigt, eller når mindst 1/4 af foreningens medlemmer stiller

skriftligt krav herom med forslag til dagsorden. Ekstraordinær

generalforsamling skal afholdes senest fire uger efter, at kravet herom er

modtaget, og den skal indvarsles i lighed med ordinær generalforsamling.

 

§ 11.

Foreningens regnskabsår går fra 1/7 til 30/6 og senest d. 31/8 afgiver

bestyrelsen driftsregnskab og status til revisorerne.

 

§ 12.

Revisorerne skal hvert år i september måned gennemgå det samlede regnskab. Hver af revisorerne har til enhver tid adgang til at efterse regnskab og beholdninger.

 

§ 13.

Stk. 1. Foreningen kan kun opløses, når 2/3 af deltagerne i to på hinanden

følgende ekstraordinære generalforsamlinger stemmer herfor.

Stk. 2. I tilfælde af opløsning tilfalder foreningens formue idræts- og

ungdomsarbejdet i Vorbasse by.

 

Således vedtaget d. 

……Dirigent