30-12-2023 - id
Rigtig mange har spurgt om, hvordan man skal fortolke skulpturen ARGO på torvet.
vorbasse.dk har derfor fået billedhugger Morten Stræde til at beskrive, hvorfor skulpturen blev til netop denne figur.
Her er et uddrag af Morten Strædes beskrivelse - hele fortællingen/forklaringen kan læses her
Skulpturens betydningslag
Det årlige kræmmermarked som har eksisteret i 300 år, og dets relation- og modsætning til det almindelige hverdagsliv, er hovedfortællingen i skulpturen.
Dens overordnede form tager afsæt i karrusellen som et billede på den lange, folkelige fortælling om byen. Skulpturens elementer er suget tæt sammen til en helhed, som kan gøre den til et fikspunkt både for byen og for den trafik, der dagligt passerer igennem på gennemfartsvejen. Skulpturen låner æstetik fra gøglets mærkelige verden. Dens formsprog er både figurativt og geometrisk.
Argo’s grundgeometri er en sekskant. Seks glasspanter breder sig radialt ud fra skulpturens midte. Hver af de seks glasplader er dekoreret med en tegning. På de tre af pladerne er det silhuetter fra ”Swing King”s karruselheste. De tre øvrige glasplader er dekoreret med silhuetter af almindelige mennesker: En mand, en yngre kvinde og en ældre kvinde.
Øverst på skulpturens base står en menneskefigur. Den står oprejst i en spændt stilling, som om den netop skal til at tage et skridt fremad. Den står i en klassisk skulpturpositur, nemlig den såkaldte ”contrapposto”.
Contrapposto er kendetegnet ved at vægten lægges på det ene ben, så det andet ben er frit til at bøje sig i knæet. Det giver en forskydning i både hofte- og skulderlinje, og det giver en drejning af torsoen. Tilsammen giver det en spiralagtig bevægelse opad i skulpturen, som både minder om karrusellens drejen sig, og den ”serpentinata” bevægelse, som kendetegner skulpturer i 16- og 1700tallet. Argo’s krop er sammensat af elementer fra mange tider og steder i historien. Dens hoved er naturalistisk modelleret. Ikke som et portræt af en konkret person, men som en karakter. Dens højre arm er modelleret som man ville gøre det i 1600 tallets barokke formsprog. Den højre hånd er hentet fra internettet og printet i 3D uden kunstnerisk fortolkning. Den venstre arm er modelleret efter de menneskelignende robotter, som bruges bla. i Japan. Den venstre arm er modelleret i et mere moderne, naturalistisk formsprog. Argo står på sine to meget forskellige ben. Det ene ben er hentet fra den thyske kunstner Oscar Schlemmers Bauhaus-ballet fra 1922. Det andet ben er bygget op som spanterne i en båd. Torsoen er geometrisk modelleret, men holder de vante mål for en krop. Alle elementerne holdes sammen af contrappostoen og menneskekroppens stærke sammenhængsskabende figur.
I venstre hånd holder Argo en rumsterstang. Det er en hilsen til gøglet og markedet. Vorbasse lokalmuseum har mange rumsterstænger i sin samling. De er ofte forsynet med et ansigt. Således også her, hvor rumsterstangs-ansigtet er modelleret med afsæt i 1500tallets vrængemasker, som blev brugt på slotte og kirkers facader. I Argo’s tilfælde er vrængemasken modelleret, så den har en svag mindelse om gøgleren Professor Tribini, som deltog i Vorbasse marked.
