Høreforeningen og Vorbasse-Hejnsvig Soldatervenner havde her på 4. maj besøg af forfatter Pia Friis Laneth, som talte over emnet Danske Kvinder i Modstandsbevægelsen.
Aftenen startede med, at vi lærte en ny sang, som Pia Friis Laneth har skrevet. Omkvædet lyder sådan: ”Du kan tænke og tro, hvad du vil, hvis blot du ikke sætter din nabos frihed på spil”. Sangen omhandler det danske forårs festdage 4. maj, 5. juni og 15. juni. Hele sangen kan du se her
Pia startede med at læse et afsnit fra hendes bog Lillys Danmarks Historie. Afsnittet startede 9. april 1940, hvor Lilly fylder 10 år.  Det læste afsnit fortæller, at Pias egen familie ikke spiller nogen heroisk rolle under besættelsen, men fortæller om den almindelige danskers hverdag.
Det var et tilfælde, at Pia kom til at interessere sig for historierne om kvinderne i modstandsbevægelsen.
I en anden sammenhæng læste Pia om Kirsten og Gunnar Auken, som begge var med i modstandsbevægelsen via Dansk Samling. Pia gav sig til at undersøge bl.a. i Frihedsmuseets database om, der fandtes bøger eller andet om danske kvinder i modstandsbevægelsen. Der var intet at finde.
Kun et par små bøger skrevet af Lis Mellemgaard og Hedda Lund.
Af Frøslevslejrens arkivalier fremgår det, at der har været 700 kvinder interneret. Så Pia besluttede at lave en film om, nogle af kvinderne. Filmen kan ses på DR.dk og hedder Kvinder i modstandsbevægelsen og er opdelt i tre afsnit. Det var en stor opgave at overtale kvinderne til at lade sig interviewe. Men Pia Friis Laneth overtalte dem ved at sige, at nu have hun ikke kendt til kvindernes modstandsarbejde, det skulle ikke ske for næste generation.
Pia fortalte nærmere om, hvad nogle af kvinderne havde arbejdet med. Bl. a. uddeling af illegale blade, afleverede beskeder, samlede våben, lærte om sprængstoffer, stjal tyske våben i garderobe og meget andet. Ligeledes fortalte hun om de pinsler, de blev udsat for under forhør og anholdelse. Men også om kvindernes snarrådighed og mod over for besættelsesmagten.
Ved besættelsens ophør var der ikke meget tale om kvindernes bedrifter. Der blev ikke plads til dem i frihedsrådet og mange oplevede, at hverdagen bare skulle gå videre og alt skulle glemmes. Under besættelsen kaldte de allierede Danmark for Hitlers kanariefugl i guldbur. Alligevel blev Danmark og heldigvis for det, accepteret som allieret, hvilket aftenens fortælling viser, at det også skyldtes kvindernes indsats.