Åbning af Padel banen

Omkring 100 personer var fredag eftermiddag mødt op til åbningen af Padel banen på aktivitetsaksen.
Formand Susanna Madsen og PR ansvarlig Claus Jørgensen fra Vorbasse Tennis og Padelklub bød velkommen og fortalte kort om, hvordan ideen til en padel bane i Vorbasse var opstået. De 2 bestyrelsesmedlemmer klippede den røde snor for officielt at åbne banen.

4 halv professionelle padel spillere, spillede en opvisningskamp, så de fremmødte havde mulighed for at se, hvordan padel spilles. Imens var tennisklubben vært ved grillpølser, fadøl og sodavand.

Efter opvisningskampen var der mulighed for de fremmødte at prøve spillet.

Tennisklubben siger tak til de mange fremmødte som deltog i åbningen af padel banen, med et håb og ønske om at vi alle vil passe godt på banen.

Så snart booking systemet er oppe at køre vil det være muligt at booke banen online. Tennisklubben vil lave et opslag på Facebook med informationer på hvordan og hvornår det er klar.

Endnu engang mange tak for den store interesse.

Vorbasse Tennis og Padelklub
Dorte Madsen

Billeder: Jack Bejer