Årets Humørspreder 2020

I disse Coronatider kan det være rigtig svært at holde humøret oppe. Derfor har KFUMs Idrætsforbund lavet en kampagne, der hedder årets humørspreder.

Som KFUM Idræt skriver:

Trøjen gives til foreningens store humørspreder, som er kendt for sin ukuelige optimisme, selv om omstændighederne lige nu er triste.

Der er brug for at holde humøret højt, og der er brug for, at vi minder hinanden om værdien af det gode fællesskab.

Vi har i Ledergruppen besluttet, at Jeroen skal have prisen i Vorbasse KFUM Idræt.

Vi synes altid, at vi bliver mødt med et smil og godt humør af Jeroen. Uanset hvilken kasket han har på, når vi møder ham, om det er som formand for Volley udvalget, i Fri Fredag udvalget, som leder af Fritidscenteret eller en af de andre han tit har på, så er det altid med et smil og en positiv indstilling. Det sætter vi stor pris på.
Med prisen følger en t-shirt og flødeboller til holdkammeraterne, så må vi se om det er holdet på hjemmebanen eller i Fritidscenteret der får del i dem.