Årets idrætsnavn hædret i Vorbasse Fritidscenter

I går blev årets idrætsnavn i Vorbasse KFUM Idræt kåret. Det skete til håndbolds hjemmestævne. Her tog aktivitetsformand Per Emanuelsen mikrofonen inden herrerne skulle spille deres kamp og fortalte at han gerne vil kåre årets idrætsnavn i Vorbasse KFUM Idræt og det var en ildsjæl fra Håndbold, der i  år fik prisen som årets idrætsnavn. Derefter blev Gert Thomsen kaldt op til stor bifald i hallen.  Gert får prisen for hans store engagement i håndboldafdelingen både som udvalgsmedlem, træner og spiller, hvor han brænder for at håndbold skal være sjov for alle


Indstilling til årets idrætsnavn i Vorbasse KFUM Idræt

Vi vil fra håndboldafdelingen gerne indstille Gert Thomsen til årets idræts navn.
Vi vil gerne give Gert denne skuldreklap, da han er et kæmpe aktiv for Vorbasse Håndbold. Han er så passioneret for at udvikle børn og unge, så de kan få de samme gode oplevelser med håndbold, som han selv har haft.
Gert har været en del af børne- og ungeudvalget de sidste 4 år. Her har vi kunne mærke, hvor meget Gert brænder for, at børne- og ungdomsholdene skal have det sjovt med en håndbold.  Han har samtidig været en engageret træner igennem flere år, hvor mange børn har mærket glæden ved at løbe efter en bold og det er lige meget om man vinder eller taber, så er der altid noget positivt at fokusere på fra Gerts side.  
I år skulle vi have gang i håndbold efter Corona og der var Gert også klar. Vi fik et samarbejde med skolen og Gert har trænet håndbold med flere klasser i skoletiden, så flere børn kunne få lov til at prøve håndbold. Gert har i år også taget en ekstra tjans og haft 2 hold, da vi manglede en træner på et hold, så tog Gert gerne denne opgave. Samtidig spiller han selv håndbold og hjælper ofte på begge herrehold for at få det til at hænge sammen.  Gert er altid klar til at gøre en ekstra indsats for at få tingene til at lykkes i hele håndboldafdelingen og det sætter vi alle stor pris på.  Gert er for os en rigtig ildsjæl, som ønsker håndbold skal være sjovt for alle.
Med venlig hilsen
Annie, Julie, Freja og Kirsten Marie