Årets idrætsnavn kåret af KFUM Idræt

Årets idrætsnavn er Dianna Straarup Vejgaard.
"Dianna er en kæmpe ildsjæl og uvurderlig frivillig kraft for Vorbasse KFUM Idrætsforening" sagde Kirsten Marie Povlsen i sin tale for Dianna og fortsatte.
"Vores valg er faldet på en utrolig engageret og initiativrig person, som vi alle ved er klar til at hjælpe, når vi spørger. Sender man en mail til hende, så har man et svar inden 24 timer, det kan man da kalde tilgængelighed.  Hun prioriteter sine opgaver i vores forening meget højt og derfor er hun person, som gør en enorm forskel for vores forening.
Dianna startede som svømmetræner i Vorbasse svømmeklub som teenager. Hun har siden da haft mange forskellige svømmehold og været til stor inspiration for træner i klubben.  Hun har altid deltaget i mange forskellige kurser for at hente ny viden og inspiration til sig selv og klubben.  Dianna er også den som springer til, hvis der mangles en træner på et hold. Der er ingen tvivl om, at hendes hjerte banker for svømmeklubben, derfor har hun også været engageret og gjort en forskel i svømmeklubbens aktivitetsudvalg i mange år." Læs hele indstillingen her.