Alle kommunens 4. klasser til kordag i fritidscentret

4. årgang fra alle ti skoler i Billund Kommune samledes tirsdag 7. marts til den årlige kordag. I år afholdes den i Vorbasse Fritidscenter med Vorbasse skole som vært. Jeroen Schotemeijer, viceskoleleder, bød velkommen og Kasper Jensen fra Billund Kulturskole takkede for den fine dag alle medvirkende har haft i fritidscentret og sagde i sin velkomst til publikum, at de kunne glæde sig til koncerten. "Det er de bedste 4. klasser jeg har hørt synge".Årets dirigent er Louise Støjberg, sanger, underviser og komponist. Louise Støjberg er også medlem af Zenobia og fast korsanger i Mariehaven. Bandet blev ledet af Ronnie Olesen, som i dag repræsenterer Billund Kulturskole. Der er blevet øvet hele dagen. Sangene har eleverne lært i musikundervisningen på deres egen skole, så dagen kunne bruges til at øve i at synge sammen. Koncerten startede kl. 19, som 4. klassernes familier var indbudt til at overvære. Programmet: Rødder og Vinger, Tju Bang Chokolademand, Anemonesang, Skæg med bogstaver, Du kom med alt hvad der var dig, Learn to fly, Dans mens du er ung, Øde Ø. Louise Støjberg overraskede både publikum og eleverne med at synge to sange solo. Først Jens Vejmand og dernæst en sang fra Disney-filmen Frost. Den sidste var børnene særdeles vilde med.