Andreas Mogensen – Den første dansker i rummet

Andreas Mogensen holder foredrag i Vorbasse Fritidscenter onsdag den 8. marts kl. 10 – 12.
Astronaut Andreas Mogensen var den første dansker i rummet, da han i 2015 fløj til den internationale rumstation ISS på en 10-dages mission. Det vil han fortælle om, når han kommer til Vorbasse og holder foredrag for skoleelever og interesserede borgere i Vorbasse og omegn.
Det er gratis at deltage i arrangementet.
Foredraget arrangeres i et samarbejde mellem European Space Agency, Uddannelses- og Forskningsministeriet, Vorbasse Skole, Den Dynamiske Landsby og Vorbasse Fritidscenter.