Arkæologerne ved udgravningen af helligkilden på kirkegården afslutter deres arbejde nu. Der var derfor indbudt til gennemgang af, hvad arkæologerne har fundet.

På vegne af Den Dynamiske Landsby bød Jeremy Watts velkommen til de mange fremmødte og fortalte at dette var endnu en begivenhed efter 2-3 års anstrengelser med at fortælle om Vorbasse lange historie. Og selvfølgelig skal helligkilden være en del af fortællingen. Tak for det fine samarbejde med kirkens personale. Hele Vorbasse har været med til at denne udgravning har kunnet finde sted, idet Vorbasse Fonden har støttet projektet og Sydvestjyske Museer har stået for den faglige del af udgravningen. Tak for det. Også tak til frivillige fra lokalhistoriske arkiv, som sammen den tidligere graver Jens Pradsgaard har soldet (siet) al jorden, der er hentet op.

Arkæolog Morten Søvsø fortalte om den usædvanlige udgravning. Usædvanlig fordi, der har været så stor lokal opbakning og interesse. Morten fortalte, at der i 1600 tallet havde været en præst, som havde kunnet berette, at der i tidligere tider havde været en helligkilde på kirkegården, som folk valfartede til, i troen på at vandet var helbredende. Placering blev nævnt som i den sydvestlige hjørne af kirkegården. Morten fortalte, at de mange valfartende formentlig har kunnet betale en stor udbygning af Vorbasse kirke. Der var i middelalderende flere kildevældsmarkeder og det var også her Vorbasse Marked startede.

Første gang der blev gravet var i 1962, men man gravede ikke særlig dybt. Så prøvede man igen i 1984, man havde glemt at søge tilladelse hos rigsantikvaren, så han blev sur og udgravningen blev lukket.  Der har dog sikkert været nogle lokale forbi, da der ved udgravningen nu er fundet to tiører, en fra 1981 og en fra 1982.

Med hjælp fra graver Søren Madsen blev det denne gang muligt at komme lidt dybere og udgravningen viser, hjørnet af den gamle kirkegårdsdige og en menneskeskabt brønd, som Morten mener omkring 1400 tallet har ligget uden for det nuværende kirkegårdsdige, men er flyttet ind på indviet jord, netop for at skabe en mulighed for at kalde vandet (kilden) hellig og give det ry for at være helbredende.

Udgravningen stopper her, dels fordi, der ikke er økonomi til mere og der er heller ingen viden om, om brønden er 3 meter dyb eller endnu dybere. I dag er der ikke vand i brøden, men det er formentlig på grund af, at vandspejlet står længere nede på nuværende tidspunkt. Det man gik efter ved at igangsætte udgravning er opnået, helligkilden er fundet og det kan konstateres, at markeringen i det nuværende kirkedige er ramt særdeles præcist.

Det, der kan ske nu, er at Sydvestjyske Museer vil søge om at udgravningen bliver fredet som et fortidsminde og dermed dækket til igen. Lokalt kan man evt. lave en markering af brønden i nutidsniveau med de sten, som er hentet op fra brønden.  Det, der også er konstateret, er at Vorbasse kirke i middelalderen har ligget på en bakketop. Det udgravede gamle kirkedige var landskabets niveau den gang.