Biblioteket tager imod dine gamle DVD'er

Du har nu mulighed for at donere DVD’ere, som du ikke længere bruger, til et godt formål.
Mange udviklingshæmmede på bosteder i Danmark er ikke fortrolige med, eller har adgang til streaming services som Netflix og andre lignende tjenester.
Måske har du nogle gamle eller nye DVD’ere liggende i skabet derhjemme, som du ikke nænner at smide ud, men heller ikke bruger. Dine DVD’ere vil vække meget stor glæde hos unge og voksne beboere på Danmarks bosteder.
Bag initiativet og den lokale indsamling står Hanne Træholt Odegaard, som fik ideen da hun læste en artikel i LEV medlemsbladet, som udgives af Landsforeningen for Udviklingshæmmede. Hanne er selv mor til en udviklingshæmmet dreng Mads på 16 år.
Heri var beskrevet et initiativ i forbindelse med et Nørdemarked i Roskilde, hvor Nørderne opfordrer til at aflevere gamle og nye DVD’ere på markedet. Herefter vil Nørderne stå for at distribuere de indsamlede DVD’ere til bosteder i området.

Hanne håber nu, at borgerne i Billund kommune vil bakke stærkt op om initiativet så også bostederne i provinsen, vil få glæde af indsamlede film og underholdning til beboerne.
Vi er interesserede i film til såvel børn som unge og voksne, da målgruppen er meget bred, udtaler Hanne Træholt Odegaard.
Billund Bibliotekerne bakker op om projektet og du kan derfor aflevere dine DVD’ere på Billund Biblioteker i Billund, Vorbasse, Grindsted (Magion) samt Sdr. Omme. Her vil der fra mandag den 30. maj til den 11. juni, vil være opstillet kasser til aflevering i åbningstiden.

HT transport i Billund har generøst tilbudt at hjælpe med transport af de indsamlede DVDere til Roskilde, hvor filmene i midten af juni pakkes og distribueres ud til Danmarks bosteder.

For yderligere oplysninger og spørgsmål kontakt
Hanne Træholt Odegaard
Email: hanne.t.odegaard@gmail.com
Telefon: 20308694
Læs om LEV her og læs Nørdemarked her.