Billund kommune arbejder fortsat

Pressemeddelelse:
Der bliver arbejdet overalt i kommunen – men det sker hjemmefra   

344 kommunale medarbejdere var klokken 15,06 mandag på deres VPN-forbindelse. Det betyder, at de sidder hjemme hos dem selv og arbejder via en sikker forbindelse til de systemer, der er i kommunen. Dermed er de fortsat på arbejde, men hjemmefra så de bidrager til at inddæmme smittefaren for Coronavirus.

Søg byggetilladelse og andet som du plejer

Det betyder også, at borgerne og erhverv ikke behøver at holde igen med at indsende ansøgninger om byggetilladelse, byde på en byggegrund, anmode om en miljøtilladelse eller noget helt andet. Kontakten til medarbejderne i de forskellige forvaltninger sker på samme måde som normalt via selvbetjeningsløsninger, mail eller telefon.

På samme måde er det på arbejdsmarkedsområdet. Medarbejderne sidder klar til at hjælpe og rådgive, og det samme gør man i familieafdelingen og sundhedsplejen, der også fortsat tager på hjemmebesøg, hvis der er nødvendigt.

Lektier i indbakken

-    Lærerne arbejder hjemmefra sender opgaver ud og giver feedback, og vi er selvfølgelig opmærksomme på at der er forældre der arbejder hjemmefra og derfor har svært ved at hjælpe de mindste, så tingene bliver doceret, fortæller skolechef Morten Kirk Jensen.

I dagtilbuddene er de pædagoger, der ikke har nødpasning er i gang med faglig opkvalificering, oprydning med mere

Coronavirus og anbefalingerne om at holde sig hjemme er hård ved butikker og mange andre erhverv. Billund Kommune ønsker at støtte op, hvor det er muligt, og har besluttet at hjælpe, hvor man kan.
Det betyder at leverandører til Billund Kommune får mulighed for fremrykket betaling for leverancer til Billund Kommune. Det vil sige, at hvis en virksomhed ønsker det, kan den modtage betalingen umiddelbart efter kommunens godkendelse af fakturaen.
Leverandører, der ønsker at få fremrykket betalingen, kan kontakte Billund Kommune på budget@Billund.dk. Ved henvendelsen skal oplyses:
•    firmanavn
•    cvr-nummer
•    e-mail til brug ved information
•    kontaktperson og telefonnummer.
 Undtagelsen – de medarbejdere som passer andre    

Undtagelsen fra overskriften med hjemmefra er selvfølgelig al personalet på Social- og Sundhedsområdet og i Handicap- og Psykiatriområdet og de steder hvor der er nødpasning. Her er personalet i front for at hjælpe de borgere, der har brug for det.

Yderlige oplysninger hos kommunikationschef Søren Madsen på telefon 7972 7209.