Børn som byplanlæggere

For øjeblikket er det vanskeligt at nærme sig Vorbasse Fritidscenter uden at bemærke en ikke helt almindelig container, der er placeret ved side af de parkeringspladser, der er reserveret til handicappede.

Containeren, som har en langside af glas, er opstillet af Børnenes Hovedstad, Playful Minds med det formål at vise, hvordan man inspirerer børn til at deltage i at skabe nye rum og pladser i vores byer. Hvordan forbedrer vi vores muligheder for et godt og aktivt liv i byen? Det gælder også Vorbasse, for vi kan altid gøre det bedre.

Containeren har  tidligere har været opstillet i Filskov, Hejnsvig og Sdr. Omme, hvor udstillingen har været godt besøgt.

Den officielle åbning af udstillingen finder sted mandag den 23. maj  kl. 17.
Alle er velkomne