Boldklubben mangler frivillige

I boldklubbens bestyrelse sidder fem frivillige. De to, Torben og Simon er begge flyttet fra byen og er i gang med uddannelse samt overtagelse af hus, så de vil lægge deres tid der i stedet.
Rico spiller oldboys i boldklubben og bor heller ikke i byen, og arbejder mange timer, derfor vil han bruge tiden sammen med sin familie.
Tilbage sidder Poul Erik, som har været i bestyrelse 5,5 år samt Karina, der sidder på første år.

Der må være nogle, der går med en lille gnist i maven for at være i Vorbasse Boldklubs bestyrelse, måske en, der ved meget om fodbold, har spillet eller har børn, der spiller, eller bare en, der synes det kan være spændende.

Der er  cirka 8 bestyrelsesmøder årligt samt møder med halinspektør, Hejnsvig-Vorbasse samarbejde, træner mv.

Der er mulighed for at bidrage til bestyrelsen med ideer mv.

Så sidder du og tænker "det er lige mig" så skriv til vbk1912@gmail.com og mød op den 30. Januar 2018 i Vorbasse Fritidscenter kl. 19.00"

Se bestyrelsens opråb her.

Annonceret første gang den 30. december 2017