Borgermøde om ny stor legeplads

Billund kommune havde onsdag aften indbudt til borgermøde om en kommende ny legeplads..
Der er afsat 1,2 millioner til etableringen Borgermødet skulle afdække ønsker til en legeplads, hvor den ønskes placeret og hvad der skal være af aktiviteter på pladsen.
Kommunen ønsker at  legepladsens afspejler Vorbasses værdier og har derfor fået museumsinspektør Carina Serritslev til at udarbejde en beskrivelses af Vorbasses historie.
4. klasse på skole har også haft mulighed for at give udtryk for, hvad de synes, der skal være på legepladsen. I morgen holdes der møde med dagplejerne.
Efter en kort gennemgang af kommunens strategi for legepladser, blev der i  grupper, drøftet, hvilke synspunkter der er for en ny legeplads.

Tilbagemeldingen fra grupperne var ikke så forskellige. De fleste foreslår en placering i parken, hvor der er god plads til en stor legeplads. Elementerne på pladsen må gerne være noget, der får tankerne hen på marked, gøgl, boder og tivoli. Det var vigtigt for grupperne at legepladsen bliver med mulighed for læ og skygge.
 
Der blev nedsat en arbejdsgruppe, som sammen med kommunen arbejder videre med opgaven. Endvidere var der flere, som meldte sig til at rydde de eksisterende legepladser, når den nye står færdig. Det vil kunne give lidt flere penge til den nye legeplads.
Det forventes at legepladsen kan stå færdig i foråret 2024.