Cafeaften i Skjoldbjerg/Almstok Kulturhus

KUN FÅ BILLETTER TILBAGE ! Carsten Knudsen kommer til Skjoldbjerg den 12. marts kl. 20 (dørene åbner kl. 19) køb billetter NU, Billetpris 175 kr. Billetter købes på vores hjemmeside www.skjoldbjergmedborgerhus.dk
CARSTEN KNUDSEN
Darwin mente, at vi har udviklet os fra aber til mennesker. Carsten vil
demonstrere, at der for nogens vedkommende er sket det lige modsatte.
Carsten Knudsen sætter sit nye show sammen med en bred vifte af sange og
monologer, en musikalsk ekvilibrisme sat sammen med humor på. Han tager
publikum med på en jordomrejse, for at møde både flamenco, mavedans, blues,
jazz og folk. Showet byder også på nye fortællinger om onkel Erling og konen
Carla, og deres daglige kampe med uhyrligheder som fladskærme og tør hud.
Udover sit talent for at ramme publikums lattermuskler, kan Carsten Knudsen med
rette også kalde sig royal ukulele leverandør, da han har spillet på ukulele for
Hendes Majestæt flere gange. Carsten’s hovedinstrumentet er dog guitaren, dog er
der også risiko for at han tager både et 32 mm wavin rør og sin mors salmecykel
med sig på turnéen.
Carsten Knudsen er lidt af en multikunster, udover hans solo karriere er manden
også kendt fra den kulte klassiker The Julekalender og som et af de tre medlemmer
i De Nattergale.