Cykelstien Skjoldbjerg-Vorbasse

Jørn Poulsen har gjort opmærksom på, at teknik- og miljøudvalget den 31. oktober har truffet beslutninger vedr. cykelstien til Skjoldbjerg.
Cykelstien er ca. 5,5 km lang, placeres langs sydøstsiden af Skjoldbjergvej.
Stien anlægges med asfaltbelægning og en bredde på 2,5 m, men med varierende rabatbredder, grøfter og trug under hensyn til eksisterende forhold.
Detailprojekteringen afgør de forskellige hensyn til afstandskravene. Detailprojekteringen har vist, at der er behov for at udvide projektet med en ændring af vejkrydset Kirkegade-Skjoldbjergvej ved Vorbasse og at forlænge stien med ca. 100 m langs Kirkegade.
Udvidelsen af det oprindelige projekt sker især af hensyn til sikring af skolebørns færdsel til Vorbasse Skole. Billund Kommune ejer i forvejen de arealer, der skal inddrages langs Kirkegade.
Tidsplan for resten af 2017:
Afklaring med myndigheder vedr. tilladelser og dispensationer
Ekspropriationsforhandlinger med erhvervelser af jord.
Tidsplan for 2018:
Udbud og licitation af opgaven
Anlægsarbejder starter i det tidlige forår 2018
Færdiggørelse i efteråret 2018.
Teknik- og miljøudvalget har foreslået at de afsatte 7 millioner nu frigives til projektet.
Se kort over cykelstien og ændring af krydset Kirkegade/Skjoldbjergvej