Dagplejedag med bondegårdsbesøg

Onsdag d. 11. maj er dagplejedag, hvor dagplejebørn over hele landet fejrer dagplejens eksistens ved at lave en aktivitet.
I Vorbasse har dagplejen i år været på bondegårdsbesøg:
Vi har besøgt Gitte og Gert Thomsens gård, der hedder Østerviggård ved Fitting.
Vi har set/rørt ved køer og kalve. Vi har endda set en helt nyfødt kalv.
Vi fik lov at sidde i landbrugsmaskiner. Vi fik køreture i en vogn trukket af en ATV, med Gerts far som chauffør.
Gert kørte en halmballe ud på græsplænen, børnene kunne kravle op på, og rutche ned igen.
Vi spiste på græsset i det dejlige vejr. SuperBrugsen havde sponsoreret frisk frugt, Landsby Bageren havde sponsoreret lækre boller, hallen havde lavet madpakker sponsoreret af Børnehuset Andedammen, og Sparekassen Kronjylland havde sponsoreret malebøger børnene kunne få med hjem.
En rigtig dejlig dag.
Tekst og billeder: Lotte Overgaard