DBU Fodboldskole i Vorbasse Boldklub af 1912 i uge 27

DBU Fodboldskole i Vorbasse Boldklub af 1912
Skal du, din veninde, kammerat, dine nye venner - have den fedeste fodbold sommer? Ja så har du muligheden for at starte sommerferien i Vorbasse og deltage i DBU´s fodboldskole 2024. Fodboldskolen afvikles i uge 27 på boldbanerne ved Vorbasse Fritidscenter.
Om du er medlem af Vorbasse Boldklub eller ej spiller ingen rolle, bare du har lyst til en fantastisk start på sommerferien sammen andre fodboldglade.
Tilmeld dig her på DBU hjemmeside: https://fodboldskole.dbu.dk/for-deltagere/fodboldskole/...
Vi glæder os til en aktiv uge i fodboldens tegn, hvor du kan se frem til masser af hygge, konkurrencer, fællesskab og nye venner på fodboldbanen.
Fodboldskolen er propfyldt med sjove, motiverende øvelser og lærerig træning, hvor både piger og drenge kan få sved på panden, nye venner og ikke mindst masser af tid med en bold ved fødderne sammen med andre fodboldglade børn og unge. Fodboldskolens omdrejningspunkt er det sociale, og deltagerne afslutter ugen med flere ligesindede venner og gode minder.

Vi glæder os til at tage imod de unge fodboldspillere, som kan se frem til fortryllende fodboldoplevelser med deres nye kammerater.
Mandag 1. juli 9:00 - 15:00
Tirsdag 2. juli 9:00 - 15:00
Onsdag 3. juli 9:00 - 15:00
Torsdag 4. juli 9:00 - 15:00
Fredag 5. juli 9:00 - 15:00
For både drenge og piger årgang 2008 til 2016
kr. 779,- kr.*
Inkluderet i prisen
1 x DBU Fodboldskole bold
1 x DBU Fodboldskole T-Shirt
1 x Shorts
1 x Strømper
1 x DBU Fodboldskole drikkedunk

Der vil ikke være nogen egenbetaling ud over billetprisen.
Vorbasse boldklub er vært med frokost hver dag.Super Brugsen Vorbasse er vært med 1 stk. frugt hver dag.
Vorbasse Fritidscenter er vært med flaskevand til frokost hver dag.

Vorbasse boldklub giver alle deltagere i fodboldskolen, som indmelder sig eller fornyer sit medlemskab i Vorbasse Boldklub kr. 200,- i rabat for sæson 2024/2025.
Information om pris
*Prisen er kr. 879,- fra d. 7. maj (fastsat af DBU)
Sidste frist for tilmelding er d. 19. juni kl. 10:00
Fodboldskolen er som udgangspunkt baseret på 32 tilmeldte med evt. mulighed for flere, hvis vi har frivillige til det. Så vil du være sikker på en fodboldglad start på sommerferien i uge 27, er det bare med at drible bolden og få dig tilmeldt. Vi gælder os allerede til at se dig  
Tilmeld dig her på DBU hjemmeside: https://fodboldskole.dbu.dk/for-deltagere/fodboldskole/...
--