Den Dynamiske Landsby bød ind til nytårskur

Den Dynamiske Landsby havde inviteret andre foreningers bestyrelser til nytårskur i fritidscentret.
Der blev inviteret på tapas, ost, frugt og brød, øl, vin, vand og kaffe og kage.
Efter hyggesnak ved bordene opfordrede Jeremy Watts til at vi drøftede hvilke udfordringer foreningerne, erhvervslivet og byen ser i den umiddelbare fremtid. Formålet kunne være at have et større samarbejde mellem foreningerne for at løse diverse opgaver.
Jette Kring fra erhvervsforeningen nævnte, at det kunne være godt med flere foreninger på pladsen, når der er Owen Avden enten med en stand eller en aktivitet.
Birgit Pøl Nielsen fra Vorbasse Seniorer fortalte, at seniorerne har et samarbejde om arrangementer med både Høreforeningen og Menighedsrådet. Det betyder, at der kommer flere til arrangementerne.
Kristian Hansen fortale, at der sælges mange huse – også huse, som har haft lang liggetid.
Erhvervsforeningen synes Billund kommune gør for lidt for at få arbejdspladser til Vorbasse.
Ole Gram gør opmærksom på at den nye forening Kilden har som formål at finde på produkter, oplevelser, der kan skaffe arbejdspladser. Skøre ideer er nødvendigt for, at vi kommer nogen vegne.
Forsamlingen gav udtryk for, at det er en god ide, der nu er en præmiering, hvis nogen foretager en flot renovering eller bygger en smuk bolig, som kan være med til at hæve det generelle indtryk af Vorbasse.      
Der blev efterlyst mindre huse og eller mindre byggegrunde til førstgangskøbere eller til ældre, der gerne vil af med deres store hus.
Bjarne Kring og Rune Overgaard fortalte, at KFUM Idræt og Vorbasse Boldklub har været til møde i ”Talent Billund”. Ideen er at give et ekstra tilbud lokalt i klubberne, hvor dem der har lyst til mere med deres sport, kan få noget ekstra træning. (Rettet efter henvendelse)
Arne Spangfort gav udtryk for, at byrådsarbejdet indimellem er opad bakke. Det er Billund og Grindsted, der står først for, når der bliver investeret i kommunen.
Britta Pedersen fortalte, at hun har deltaget i et strategi- og byudviklingsmøde i Billund. Hun synes, at hun kunne få en god snak med teknikkerne. Det næste møde er den 5. februar og er beskrevet som invitation til ”åben-hus i Billund”
KFUM Idræt fik ved sidste års generalforsamling 3 nye medlemmer i hovedbestyrelsen. Nu, hvor de nye er kommet godt ind i arbejdet, har Dianna Vejgaard desværre meddelt, at hun ikke stiller op til næste generalforsamling. Det betyder at KFUM Idræt mangler en økonomikyndig til hovedbestyrelsen.
For 3 år siden havde lokalrådet arrangeret et førstehjælpskursus. Flere kunne godt tænke sig at få dette kursus genopfrisket.
Der blev spurgt til, hvem der holder øje med at hjertestarterne fungerer.
Gunnar Jensen siger, at de hjertestartere grundejerforeningen har sponseret bliver vedligeholdt af de, der ejer stedet, hvor de hænger.
Gert Jensen fra spejderne fortæller, at de ved sidste distriktslejr slog sig sammen med Hejnsvig og Randbøl og fik på den måde en god lejr. Der er overvejelser om at bygge en ny spejderhytte. Der er intet besluttet endnu og en linjeføring for en evt. motorvej ville være rart at få på plads. Jette Kring anbefaler spejderne at søge LAG midler, hvis de beslutter sig for nybyggeri.

Jeremy Watts takkede deltagerne for den gode debat og håber vi ses igen til nytårskur til næste år.