Efterårsmøde for frivillige i Røde Kors genbrugsbutikken i Vorbasse

På mødet var der besøg af chefen for alle Røde Kors’ genbrugsbutikker, Tina Donnerborg.
På en times tid fik de frivillige et indblik i krisen mellem Gaza og Israel og hvordan der i området samarbejdes med Israel, Egypten, Røde Halvmåne og FN om at få nødhjælp ind. Der er en stor tillid til både Både Røde Kors og Røde Halvmåne. Det er også Røde Kors folk, som står klar i Egypten til at tage imod de gidsler, som frigives. Ligeledes er det danske Røde Kors folk, som påtaget sig at hjælpe flygtningene med at finde deres pårørende.
     
Røde Kors’ genbrugsbutikker i Danmark har en samlet omsætning på  300 millioner og genererer et overskud på 100 millioner. Disse penge er til rådighed for Røde Kors’ indsats som nødhjælp, der kan iværksættes øjeblikkelig, når katastrofer indtræffer. Derfor lød der, fra Tina Donnerborg en stor tak til de frivillige i Røde Kors butikkerne. Der er i alt 255 Røde Kors genbrugsbutikker i Danmark og her arbejder 11.000 frivillige.             

Tina Donnerborg fortalte også om forskellige type butikker. I Åbenrå har man en selvbetjeningsbutik med mobilpay. Det fungerer fordi frivillige holder orden og finder tøj til udstilling frem.

I Odense har Røde kors en outlet butik. Det er tøj af en lidt lavere kvalitet. Tøj som for år tilbage ville blive sendt ud som nødhjælpstøj.
Store genbutikker i byerne har et meget blandet vareudbud. I de butikker, der har god plads kan der arrangeres forskellige events. Det kan f.eks. være besøg af nørklere som sidder og strikker.

Fra centret i Horsens sælges der online via en webshop.  I Ringkøbing, Hinderup og Viborg er der byggegenbrug. Her sælges bl.a. døre, vinduer, fliser og arbejdstøj.

Tina Donnerborg sluttede sin afdeling med at vise en film fra Bellinge, som inspiration til forskellige aktiviteter.

Fra den lokale genbrugsbutik fortalte Hanne Jette Sørensen, at der er en fremgang på omsætningen på 10.000 kr. i forhold til 2022.
Butiksudvalget vil gerne have flere frivillige, så det kan blive lettere at få vagtplanen til at hænge sammen.
Kunderne opfordres til at betale med dankort fremfor mobilpay, pga. afgiften butikken skal betale.
De frivillige har været på udflugt til Sønderskov Slot.

Karin Jensen sluttede aften med at takke for fremmødet og læste højt fra Ugens Tip, lidt fra Den gamle Poesibog og et ordsprog.

I år Røde Kors Billund/Vorbasse afdeling efter indstilling fra butiksudvalget fordelt donationer på 80.000 kr.således:

Fængselsindsatser - Støtte og aflastning til indsatte og løsladte  5.000,00 kr
Vågetjenesten: Ingen skal dø uønsket alene 15.000,00 kr.
Sundhedsklinikken: Sundhedsfaglig behandling til mennesker, som ikke kan få hjælp andre steder 10.000,00 kr
Kenya: Et bedre liv for beboere i storbyers slumkvarterer  5.000,00 kr.
Palæstina: Støtte til børn og unge i en konfliktfyldt situation  25.000,00 kr
Ukraine: Et bedre liv for sårbare og konfliktramte grupper 20.000,00 kr