En jubilæumsdag går på hæld

Det har været en fantastisk dag for gæster og for Gitte og Jan på Vorbasse Camping. Dagen startede med 130 gæster til morgenkaffe med rundstykker fra Landsbybageren. Lige midt i siestaen var der tegnekonkurrence og underholdning ved Sherif Haps og Guffe på terrassen. Her var børnene meget optaget af trylleri, sang og Guffes drillerier. Til eftermiddagskaffen var der kagemand og i aften er der gang i grillen og 100 personer er bænket i teltet, hvor der er underholdning med Hans Henning Johannsen med kollega.